En vild familie
EN VILD FAMILIE er et dybfølt og livsklogt portræt af kærlighed, tab og opvækst. En inderlig og intim fim, der dykker ned i vores livsvalg samt vores ansvar over for planeten og vores børn.
Med hjemmeskoling, et selvforsynende landbrug og krammere til skovens træer ligner familien Payne en vaskeægte moderne, lykkelig hippie-drøm. De fire børn og deres kærlige forældre lever et idyllisk liv i de norske skove – langt fra iPads og skole-hjem-samtaler. Men da tragedien rammer, tvinges den unge familie ud i en strøm af dilemmaer og må genoverveje deres fremtid på landet og deres relationer til hinanden.
EN VILD FAMILIE (der føles som en virkelighedens pendant til filmen “Captain Fantastic”) graver dybt ind i tragediens sårbare familiedynamikker og finder en kærlighed, der både er smitsom, lærerig og rørende. Over flere år følger kameraet i hælene på familien, mens de forsigtigt forsøger at integrere sig tilbage ind i den moderne verden og forsøger at acceptere sorgen som en livslang følgesvend.
Vinder af Grand Jury Prize - World Cinema Documentary på Sundance Film Festival. Filmen blev desuden vist på CPH:DOX, hvor den blev en øjeblikkelig publikumsdarling.