Jeg elsker også dig
En af verdens mest respekterede instruktører er tilbage med en af sine stærkeste film længe.
Juliette Binoche spiller den kvindelige hovedrolle som Sara i ”Jeg elsker også dig” overfor den knap fem år ældre Vincent Lindon i rollen som Jean. ’Kærlighed på en knivsæg’ er hvad denne intense kærlighedshistorie handler om. Den skrøbelige kærlighed. Den midaldrende Sara ser sit liv langsomt komme ud af kontrol, da hun pludselig falder for en anden og noget yngre mand, hendes forhenværende kæreste. Tingene kompliceres yderligere af, at denne mand er hendes nuværende livspartners bedste ven, Francois (spillet af Grégoire Colin). Tilmed har Jean også sine hemmeligheder at kæmpe med.
Filmen er instrueret af Claire Denis og skrevet i samarbejde med Christine Angot på baggrund af hendes roman ”Un tournanent de la vie” fra 2018. Det er deres anden film sammen efter ”Luk solskinnet ind” fra 2017, der også havde Binoche i hovedrollen. Claire Denis’ specialitet er netop at udforske de skrøbelige forhold mellem mennesker, hvor selv de mindste begivenheder kan få skelsættende betydning. I ”White Material” fra 2010 var det den stædige kvindes kamp, mens tragedierne tårnede sig op i ”Svinene” fra 2013, hvor hovedrollen blev båret af Vincent Lindon.
Medvirkende
Instruktør
Sprog
Fransk
Undertekster
Dansk
Land
Frankrig