Maria By Callas
Om Maria Callas (1923-1977) korte intense liv splittet i to personligheder; den feterede operadiva og modeikon og den private og til tider temmelig ensomme Maria.
Dokumentarfilmen ‘Maria by Callas’ er historien om det 20. århundredes mest feterede sopran i operaverdenen. Et ikon for millioner af fans selv i dag, over 40 år efter sin død i 1977. Det er historien om Maria Callas’ liv og karriere fortalt med hendes egne ord. Centralt i fortællingen er kampen mellem kvinden og personen Maria og stilikonet, jetset-dronningen og operastjernen Callas. Hendes ulykkelige forhold til skibsrederen Aristoteles Onassis, hendes vokale deroute, og hendes død som en ensom 53-årig er gribende fortalt gennem en filmisk mosaik af interviewklip, nyhedsindslag, private smalfilmsoptagelser og personlige breve. ‘Maria by Callas’ er en musikfilm, hvor man ikke må nøjes med korte glimt af den stemme, det hele handler om, men får serveret en lang række optagelser af hele arier fra nogle af de mest centrale operaer i Callas’ repertoire.
Medvirkende
Instruktør
Sprog
Fransk
Undertekster
Dansk, Norwegian
Land
Frankrig