Musikalsk perle skrevet og instrueret af Coen-brødrene. Politiken beskriver Inside Llewyn Davis som ”en hyldest til en kortvarig musikalsk epoke, hvor unge musikalske drømmere satsede alt på deres kunst og banede vejen for en ny generation” og filmen har modtaget stjerneanmeldelser verden over. Filmen følger folk-musikeren Llewyn Davis (Oscar Isaac, Drive) i hans forsøg på at slå igennem på New Yorks musikscene i vinteren ’61. Uden penge på lommen lever han fra hånden til munden med små spillejobs på ligegyldige klubber og overnatter hos venner og bekendte. Davis’ dybfølte musik passer ikke just til tidens tendenser i musikbranchen, der søger den lettere og mere optimistiske poplyd, men Llewyn nægter at opgive sin drøm om at blive anerkendt solokunstner på egne præmisser.
Engelsk
Danish