Nosferatu the Vampyre
Den klassiske Dracula-myte fortælles her på en måde, som ingen andre end Werner Herzog formår. I den tyske havneby Wismar bor det lykkelige par Lucy og Jonathan. Jonathan bliver sendt på forretningsrejse som ejendomsmægler til Transsylvanien til et forretningsmøde med grev Dracula, som har vist interesse for et hus i Wismar. Selvsikker og ivrig efter et hussalg tager Jonathan op til Draculas slot på trods af landsbyboernes advarsler. Efter at have udvist en del tvivl ser greven et fotografi af Jonathans hustru, og umiddelbart derefter bestemmer han sig for at købe huset. Spørgsmålet er så bare, hvad hans egentlige hensigt er med at flytte til Wismar… NOSFERATU bliver både hyldet for sine skrækelementer samt portrættet af vampyrens sørgelige og uforbederlige ensomhed. Filmen har vundet adskillige priser og blev bl.a. nomineret til Guldbjørnen ved Berlins filmfestival.
Medvirkende
Instruktør
Sprog
Tysk
Undertekster
Dansk, Norwegian
Land
Tyskland