Den blå orkidé
Fotografen Casper (Joachim Fjelstrup) er kørt fast i tilværelsen. Han er træt af dødssyge reklameopgaver, selvfede branchefester og et parforhold, han for længst er stået af på. Så da en gammel kollega præsenterer ham for et mystisk jobtilbud, er han ikke lang tid om at takke ja. Nat efter nat fører skumle mænd ham til en gammel lejlighed, hvor han uden forklaring skal skyde videoer af en eksotisk, afklædt kvinde. Mere konkret bliver DEN BLÅ ORKIDÉ ikke, men det er netop pointen. I stedet følger vi den rådvilde Casper gennem en mørk og sensorisk feberdrøm, hvor grænsen mellem begær og besættelse gradvist udviskes. Instruktør Carl Marott fuldender sin forførende techno-thriller med smukke, neonfarvede billeder og et pumpende elektro-score, som ville gøre selv Nicolas Winding Refn lilla af misundelse. Joachim Fjelstrup blev Robert-nomineret for sin stærke præstation i DEN BLÅ ORKIDÉ. Derudover var filmen nomineret til en Robert Pris i kategorien: ‘Årets visuelle effekter’.
Bemærk, at der er enkelte passager i filmen, hvor der tales engelsk, og som ikke er undertekstet.
Medvirkende
Instruktør
Sprog
Dansk, Engelsk
Undertekster
English, Dansk
Land
Danmark